Chelsea-profil truer med at droppe landsholdet
Serbien var i pulje med Danmark til EM-kvalifikation, og her blev det blot til fire point for holdet, der ellers har Premier League-spillere som Ivanovic, Matic og Markovic med.
I går tabte de med hele 1-4 ude mod Tjekkiet i en venskabskamp, og Chelseas Nemanja Matic er langt fra tilfreds med nogle af holdkammeraterne og truer nu med at kvitte landsholdet som konsekvens af kollegernes attituder.
– Jeg forsøger at være en leder her, men det er ikke alle folk, der ønsker at se det. Attituden blandt flere af spillerne er helt uacceptabel, siger han ifølge Goal.com og fortsætter:
– Det er ikke kun på banen, men også udenfor banen. Det var tydeligt at se, da vi blev samlet i mandags. Jeg fortalte vores træner, at der ikke er nogen grund til at fortsætte for mit vedkommende, hvis tingene ikke ændrer sig snart.
Nemanja Matic, der får umiddelbar medhold fra det serbiske fodboldforbund, står indtil videre noteret for 35 landskampe.