Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil på krykker: Frygter knæskade

Af Redaktionen
05.10.2022 Kl. 21:45
I Chelsea-lejren er man bekymrede over for en mulig knæskade til en af klubbens profiler.

Wesley Fofana måtte udgå allerede i første halvleg efter en aktion, hvor han så ud til at få et vrid i sit ene knæ.

Det gjorde tydeligvis ondt på den franske forsvarsspiller, og han var ikke i stand til at spille videre efter episoden, der har efterladt Graham Potter med panderynker trods Chelsea 3-0-sejr mod AC Milan onsdag aften i Champions League.

– Vi ved det ikke endnu. Det er den eneste skuffende ting ved aftenen. Vi har en scanning i morgen. Vi er bekymrede. Vi må bare vente til i morgen og håbe på det bedste, lød det fra Chelsea-manageren på et pressemøde efter kampen.

Torsdag bliver altså en dag, hvor man i Chelsea-lejren holder vejret og håber på det bedste for klubbens nye forsvarsprofil, der blev kampens første målscorer mod AC Milan.

Fofana sad ude med et brækket ben i store dele af sidste sæson, og det vil være et stort slag for det unge stjernefrø, hvis han igen skal tilbringe længere tid på sidelinjen efter et uheld på grønsværen.

Efter kampen blev han set gående på krykker ud fra omklædningsrummet på Stamford Bridge.

Annonce