Chelsea-profil kritiserer ejerne: "Det skal stoppe"
Chelsea led endnu et nederlag tirsdag aften.
Faktisk er det dét fjerde nederlag i træk, hvor Frank Lampard, som har overtaget jobbet fra Graham Potter på midlertidlig basis, har tabt samtlige kampe.
Og efter kampen var Thiago Silva ude med riven, hvor han kritiserede de amerikanske ejere, Clearlake Capital.
Amerikanerne med Todd Boehly i spidsen kom til sidste sommer, hvor de i løbet af to transfervinduet har investeret over £600 millioner på nye spillere.
Og det var netop dette, som 38-årige Thiago Silva har været ude og kritisere.
Det gjorde brasilianeren efter gårsdagens 2-0-nederlag til Real Madrid, der kunne avancere til Champions League-semifinalen, hvor man vandt 4-0 samlet.
– Jeg tror, at det første skridt er taget. Et forkert skridt, men det er taget. Vi kan ikke give managerne skylden, hvis vi ikke tager ansvar. Det er en hård periode for klubben, med en masse ubeslutsomhed. Ændring af ejerskab, nye spillere, der ankommer – vi var nødt til at øge størrelsen på omklædningsrummet, fordi det ikke passede til størrelsen på truppen.
– Det er positivt, at der er fantastiske spillere i truppen, men på den anden side er der altid spillere, som vil være utilfredse. Der vil altid være nogen, der er utilfredse, fordi ikke alle kan spille. Manageren kan kun vælge 11 ud af en trup på omkring 30 spillere – det er svært. Nogle kan ikke komme med i truppen, vi købte otte spillere i januar, vi er nødt til at stoppe op og lægge en strategi, ellers kan vi i næste sæson begå de samme fejl.
– Alle taler for meget om at udskifte managere. Jeg synes, at vi som spillere også skal tage ansvar. Vi har haft tre managers i denne sæson, plus en fjerde med Bruno, hvor vi ikke formåede at vinde. Vi har tabt i dag, og med Lampard er det ikke lykkedes os at vinde. Alle taler om manageren, men vi må se på, hvad der er blevet gjort forkert, og forsøge at ændre os, sagde Silva til TNT Sports efter tirsdagens nederlag.
Chelsea skal først i aktion om en uge, hvor man møder Brentford.
LÆS OGSÅ: Premier League-klubejer kan miste 2,2 milliarder, hvis man rykker ned