Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil har ikke travlt med at lave kontraktforlængelse

Af Morten Bruun Jørgensen
17.12.2018 Kl. 12:45
Antonio Rüdiger fortæller, at han ikke har travlt med at forlænge sin kontrakt med Chelsea.

Der er meget snak om kontraktforlængelser i Chelsea for tiden.

Den engelske klub har allerede forlænget med Cesar Azpilicueta, Marcos Alonso og N’Golo Kanté denne sæson, men klubben håber også på at kunne lave nye aftaler med blandt andre Eden Hazard og Antonio Rüdiger.

Chelsea håber på, at Antonio Rüdiger inden længe underskriver en ny kontrakt, men tyskeren fortæller til Goal, at han ikke har travlt med at sætte sin underskrift på en ny aftale.

– Jeg synes ikke, der er nogen grund til det. Jeg har stadig tre et halvt år tilbage. Jeg kan lide det her, men der er ingen forhandlinger mellem klubben og mig. Det er ikke nødvendigt i øjeblikket. Jeg forsøger at gøre mit bedste og forbedre mig dag for dag.

Antonio Rüdiger kom til Chelsea for halvandet år siden fra Roma, og han har sidenhen været en vigtig spiller for the Blues, som han i denne sæson har spillet samtlige Premier League-kampe for.

Annonce