Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-profil forventes ude af finale: "Vi har brug for et mirakel"

Af Jeppe Augustsen
12.05.2022 Kl. 08:54
Det tyder ikke på, at Mateo Kovacic bliver klar til FA Cup-finalen.

Mateo Kovacic måtte bide i græsset i gårsdagens kamp mod Leeds efter en hård tacking af Daniel James.

Leeds-spilleren endte med et blive udvist for sin tackling, men det blev også dyrt for Chelsea.

Den kroatiske midtbanespiller måtte lade sig udskifte få minutter senere, og Thomas Tuchel tvivler på, at Mateo Kovacic bliver klar til weekendens FA Cup-finale.

– Hvis han misser finalen, så ville jeg være skuffet, fordi han ville have været en fast starter. Man så kvaliteten med ham og Jorginho, da det var 11 mod 11, siger Thomas Tuchel ifølge Football London.

– Vi må se tiden an. Vi har nok brug for et mirakel, lyder det fra Chelsea-manageren.

FA Cup-finalen mellem Chelsea og Liverpool spilles på lørdag klokken 17.45.

Annonce