Chelsea-profil: Det rigtige at fyre Mourinho
Chelsea valgte i december at fyre manager Jose Mourinho efter et skuffende efterår, hvor klubben befandt sig tæt på nedrykningsstregen. Fyringen af den portugisiske manager kom blot et halvt år efter, at han havde ført klubben til et engelsk mesterskab.
Chelseas belgiske landsholdsmålmand Thibaut Courtois mener imidlertid, at ejer Roman Abramovic ikke havde andre muligheder end at fyre Jose Mourinho, hvis klubben skulle tilbage på vindersporet:
– Det er svært at forklare, hvorfor vores sæson har været så dårlig, som den har. Det kan måske hænge sammen med, at vi havde en kort pre-season, siger belgieren til The Sun.
– Vi begyndte træning den 16. juli og spillede første kamp seks dage senere. Vores fysiske form blev aldrig rigtig god, hvilket man også kunne se i efteråret. Der var ingen tvivl om, at vi havde brug for en ny manager tilbage i december, slutter Thibaut Courtois.
Chelsea ansat istedet den hollandske manager Guud Hiddink, som sidenhen har fået bedre styr på Chelsea-spillerne.