AFC BournemouthArsenal FCAston Villa FCBrighton & Hove AlbionBurnleyChelsea FCCrystal PalaceEverton FCLeicester CityLiverpool FCManchester City FCManchester United FCNewcastle UnitedNorwich CitySheffield UnitedSouthamptonTottenham HotspurWatford FCWest Ham UnitedWolverhampton Wanderers FC
07:07:2020 21:14
Chelsea og AC overvandt Palace i tæt opgør

Chelsea sikrede sig vigtige point i kampen om Champions League-fodbold i næste sæson, da de tirsdag besejrede Crystal Palace med 3-2. Andreas Christensen spillede hele kampen.


Det engelske mesterskab er afgjort, men det er kampen om Champions League-pladserne i Premier League så langt fra.

Særligt Leicester, Chelsea, Manchester United og Wolverhampton er i spil til at kunne tage de sidste to pladser i top fire, så Frank Lampards tropper var pisket til sejr, da de tirsdag aften besøgte Crystal Palace.

Det begyndte godt for de blåblusede gæster, der inden for en halv time allerede kom på 1-0 og 2-0 ved henholdsvis Olivier Giroud og Christian Pulisic, men få minutter senere bragede Wilfried Zaha bolden ind fra lang afstand, og så var opgøret åbent igen.

Med 20 minutter igen bragte indskiftede Tammy Abraham dog gæsterne på 3-1, og så lignede det, at kampen endelig var afgjort. Endnu engang svarede hjemmeholdet dog hurtigt igen, og allerede minuttet efter reducerede Christian Benteke til 3-2.

Crystal Palace pressede på for en udligning, og de døende sekunder var Scott Dann da også få millimeter for at sikre hjemmeholdet et point. Afslutningen prellede dog af på stolpen, og så kunne Chelsea glæde sig over tre vigtige point i topkampen. Danske Andreas Christensen spillede hele kampen for Chelsea.

Næste opgave for Lampards tropper er en udekamp mod Sheffield United.


SENESTE NYT

OP | NED

SENESTE NYT

OP | NED