Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea nærmer sig Koundé - Zouma kan spolere det hele

Af Emil Eire Frerk Olsen
30.07.2021 Kl. 13:37
Chelsea-stopperen Kurt Zouma kan ende med at spolere Chelseas forsøg på at hente Sevilla-stjernen Jules Koundé.

Tirsdag forlød det ud af det blå fra tranfereksperten Fabrizio Romano via sin Twitch kanal, at han var blevet informeret om Chelsea-interesse i Sevillas 22-årige forsvarsprofil Jules Koundé.

Faktisk havde The Blues allerede indledt forhandlinger med Sevilla, som efter sigende skulle kræve mindre end £50 millioner.

Derudover over var spanierne åbne for en byttehandel, hvilket vil sænke det samlede beløb, Chelsea i så fald skulle af med. Kurt Zoumas navn kom hurtigt på tale.

Den franske stopper er ude i kulden hos træner Thomas Tuchel, mens stopperen kan gå direkte ind at gardere for Koundé i Sevilla, hvilket pludselig ville gøre handlen ekstra interessant for La Liga-klubben.

Men Zouma kan meget vel komme på tværs af denne handel. Sådan helt. Det hævder avisen Daily Mail her til eftermiddag.

Det forlyder, at Zouma ikke er interesseret i at skifte til Spanien, hvor han i stedet ønsker at blive i London.

Her tilføjer Daily Mail, at West Ham skulle være åbne for at byde £20 millioner på Zouma, et skifte franskmanden i den grad foretrækker.

Kan Chelsea lykkes med hurtigt at afskedige Zouma for £20 millioner vil problemet hurtigt være løst, da man i så fald vil lægge pengene oveni i et bud på Koundé.

Chancen er dog relativt stor for, at West Ham ikke bare lige køber franskmanden på stedet, hvilket kan få store konsekvenser for Chelseas jagt på deres drømmesigning i Sevilla. The Blues er nemlig ikke glade for at betale det fulde beløb i kolde kontanter.

Annonce