Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea mødes med Sarri: Tilbyder træneren £5 millioner årligt

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
25.05.2018 Kl. 10:24
Ifølge The Guardian vil repræsentanter fra Chelsea mødes med Maurizio Sarri denne fredag.

Conte er fortsat Chelsea-træner, men alligevel forbereder The Blues sig på livet uden italieneren – ved at mødes med agenten for en anden italiensk træner, Maurizio Sarri.

Det skriver The Guardian fredag.

Ifølge det engelske medie mødes repræsentanter for Chelsea og Sarris agent nemlig fredag for at diskutere et muligt skifte.

Sarri, hvis exit fra Napoli blev annonceret efter holdets sidste Serie A-kamp denne sæson, har også et tilbud på bordet fra Zenit St. Petersborg, som han overvejer.

Ifølge The Guardian ville den angrebsglade træner dog foretrække et skifte til Stamford Bridge, og den italienske journalist Tancredi Palmeri skriver også fredag, at Chelsea allerede har tilbudt Sarri en kontrakt, der vil indbringe den italienske træner £5 millioner årligt – og at de to parter ganske rigtigt mødes i øjeblikket.

Han understreger dog, at en eventuel aftale afhænger af, om Chelsea kan blive enige med Antonio Conte om afskedigelsesaftale. 

Annonce