Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-målmand om prisskilt: Jeg er ligeglad

Af Rasmus Bendrup
04.07.2020 Kl. 12:51
Kepa Arrizabalaga bruger ikke meget tid på at tænke over, at han er verdens dyreste målmand.

Frank Lampard overvejer angiveligt at skifte ud på målmandspositionen, trods at han har verdens dyreste målmand under sine vinger.

Kepa Arrizabalaga kostede nemlig svimlende £71,5 millioner, da han blev hentet i Athletic Bilbao, men han har altså ikke altid været lige imponerende.

Spanieren selv bruger dog ikke tid på at tænke på dén pris, som han kostede tilbage i 2018. Det siger han ifølge Football London.

–  Prisen er ikke noget, jeg tænker på, eller som bekymrer mig. Jeg er heldig nok til at være i stand til at se ud over det, der blev betalt for mig. Jeg prøver at gøre mig selv endnu mere værd ved at arbejde hårdt, træne hårdt og at blive en bedre person og målmand, lyder det fra den 25-årige målmand.

På 64 Premier League-kampe har Kepa holdt buret rent 20 gange og leveret 129 redninger. Han har dog indkasseret 76 mål. 

Annonce