Annonce
Annonce
Foto : Polfoto
Chelsea-legende ventes at forlænge
Få fodboldspillere fortsætter deres aktive karriere, når de har rundet de 36, men Frank Lampard forventes at blive en af undtagelserne.
Således meddeler Daily Express i fredagens avisudgave, at Frank Lampard meget vel kan få sit ophold i Chelsea forlænget. Den nuværende kontrakt strækker sig nemlig kun frem til sommer.
José Mourinho kan tilsyneladende stadig bruge den bundrutinerede midtbanedirrigent trods den fremskredne alder, hvilket hans 24 Premier League-optrædener samt 11 Champions League-kampe i denne sæson også vidner om.
Frank Lampard har spillet i Chelsea siden 2001, og sidste år blev vicekaptajnen klubbens mest scorende spiller til dato.
Annonce