Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-legende udset rolle som assistenttræner for Sarri

Af Kristoffer Krogh Kiesbye
18.06.2018 Kl. 10:22
Ifølge Evening Standard er Gianfranco Zolo øremærket som ny assistenttræner for Maurizio Sarri i Chelsea.

Der sker ting og sager bag kulisserne i Chelsea i øjeblikket.

Conte er fortsat træner for The Blues, men det forventes fortsat, at det kun er et spørgsmål om tid, før Maurizio Sarri overtager tjansen.

Sker det, skulle han ifølge Evening Standard få følgeskab af ingen andre end Gianfranco Zola på sidelinjen. 

Den tidligere Chelsea-spiller, der tørnede ud for klubben mellem 1996 og 2003, skulle angiveligt være udset en rolle som assistenttræner for Maurizio Sarri.

Zola, der i øjeblikket arbejder som VM-kommentator i Sydafrika, rejser ifølge avisens oplysninger tilbage til England denne uge, da en udnævnelse af Sarri er under opsejling.

Sarris frikøbsklausul er udløbet, men det forventes, at Chelsea skal betale i omegnen af £4,3 millioner for at frigøre træneren fra sin kontrakt med Napoli. 

Annonce