Chelsea-komet usikker på fremtid
Den blot 18-årige angriber fik sin Premier League-debut, da han erstattede Loic Remy i gårsdagens nederlag til West Bromwich.
Det vides endnu ikke, om han bliver en fast del af førsteholdstruppen næste sæson, men han ved heller ikke, om det vil være bedst for ham at blive udlejet til Championship.
– Det er en svær balance, men hvis man træner med de bedste spillere i verden og lærer af den bedste manager i verden, så kan man vel ikke ønske sig mere? Det er der måske bedre udvikling i end at spille i Championship, udtaler han til London Evening Standard og fortsætter:
– Opstarten til næste sæson bliver afgørende for næste sæson. Vi må sidde ned og snakke om det og finde ud af, hvordan min fremtid ser ud. På lang sigt er det uden tvivl Chelsea, slutter han.