Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea klar til at straffe fans for antisemitisk sang

11.09.2017 Kl. 15:08
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Alvaro Morata scorede igen for Chelsea, da de forsvarende mestre slog Leicester med 2-1 i weekenden, men efterfølgende var spanieren også centrum for en mindre uheldig episode. 

Undervejs i kampen sang enkelte Chelsea-fans nemlig en antisemitisk hyldestsang til deres nye topscorer, og det kan nu få store konsekvenser for de involverede: 

– Chelsea Football Club finder alle former for diskrimination afskyeligt, og det sprog der blev brugt i sangen, er helt og aldeles uacceptabelt, udtaler en talsmand for klubben og fortsætter 

– Folk, der bruger den slags sprog mod andre, prøver altid at argumentere for, at der findes en gråzone. Men det gør der ikke, og sproget i sangen var uden tvivl antisemitisk. 

– Vi har en nul-tolerance politik mod den slags, og hvis der er beviser for, at sæsonkortholdere eller medlemmer tog del i sangen, og vil gøre det i fremtiden, er vi klar til at straffe dem på hårdest vis, hvilket også inkluderer forbud mod at komme til kampene. 

Med sejren over Leicester kom Chelsea op på 9 point i ligaen, og man har dermed kun et enkelt point op til førerholdet fra Manchester United. 

Annonce