Chelsea-katastrofe: Skadede stjerner på stribe
Lige for tiden er Enzo Maresca meget udfordret af skader på Chelsea-mandskabet, der har fået flere nye problemer.
Midtbanestjernen Cole Palmer er allerede meldt ude de kommende uger, og også Levi Colwill, Liam Delap, Benoit Badiashile og Romeo Lavia er ukampdygtige.
Nu er der så blevet tilføjet yderligere et par spillere til den efterhånden ganske lange skadesliste.
På et pressemøde fredag har Enzo Maresca således bekræftet, at både Tosin Adarabioyo og Wesley Fofana er blevet skadede.
– Tosin er skadet. Han vil formentlig være ude indtil landsholdspausen. Han har et lægproblem, siger Maresca.
– Wesley Fofana fik en hjernerystelse mod Lincoln. Resten er okay. Romeo og Benoit har det bedre, men vi må se, om de kan være med, eller om de er klar næste gang først.
Chelsea spiller i weekenden mod Brighton, der spås at have en udmærket chance for at vinde opgøret mod Marescas tropper.
Opsigtsvækkende sag: Liverpool skylder Chelsea millioner


















