Chelsea kalder to talenter tilbage fra lejeophold
Chelsea bekræftede tidligere i dag, at man har valgt at kalde Patrick Bamford og Christian Atsu hjem til Stamford Bridge, selvom planen var, at de skulle være udlejet til henholdsvis Crystal Palace og Bournemouth for resten af sæsonen.
I sidste måned udtrykte Bamford sin utilfredshed med at være i Crystal Palace, hvor han ikke startede inde i en eneste ligakamp. Heller ikke Atsu formåede at slå igennem i Bournemouth, hvor han også døjede med en skade.
Det er endnu uklart, om Bamford og Atsu vil blive udlejet på ny, eller om de får chancen i Chelsea under ledelse af Guus Hiddink.
I sidste måned kunne ESPN afsløre, at 19 af 32 Chelseas udlejede spillere har spillet mindre end halvdelen af de mulige minutter i de klubber, de er udlejet til frem til december måned.