Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea i problemer: FIFA vil sætte begrænsning på udlejning af spillere

Af Kalle Thue Gregersen
25.09.2018 Kl. 21:13
FIFA presser tilsyneladende på for at indføre en grænse af antallet af udlejede spillere. Forbundet har foreslået, at klubber maksimalt kan sende seks spillere ud på leje.

FIFA's præsident, Gianni Infantino, har længe ønsket at rydde op i transfersystemet, og det har været langt oppe på hans to-do-liste. 

Antallet af spillere, der sendes ud på lejeaftaler, skal skæres ned, mener Infantino.

Ifølge The Independent har FIFA foreslået, at klubber maksimalt må sende seks spillere ud på leje. Forslaget skal være med til at forhindre, at de store klubber henter unge talenter for blot at sende dem ud på lejeaftaler og tjene penge på dem senerehen. 

Klub-, liga- og spillerrepræsentanter skal dog nå til enighed med FIFA, før der kan indføres en begrænsning. 

HVIS forslaget vedtages, kan Chelsea komme i problemer. London-klubben har længe haft tendens til at sende et hav af unge spillere ud på lejeaftaler, og i denne sæson har The Blues hele 40 spillere ude på lejeophold. 

Chelsea har afvist, at de gør det på grund af økonomisk interesse. Deres ide med lejeaftaler er, at de unge spillere får spilletid og kan udvikle sig andetsteds, men FIFA forsøger altså at sætte en stopper for denne tendens. 

Derudover vil FIFA også ændre i agentsystemet, og i det hele taget vil FIFA gøre transfersystemet mere gennemsigtigt. 

Annonce