Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea har taget særlig metode i brug for at sikre sig stortalent

Af Morten Bruun Jørgensen
11.11.2022 Kl. 09:27
Chelsea har gjort noget nyt i forsøget på at hente en af verdens mest eftertragtede unge spillere.

16-årige Endrick er udråbt som et kolossalt talent, og flere af verdens største klubber har vist interesse for brasilianeren, men Chelsea har gjort noget særligt i forsøget på at få ham til klubben.

For ifølge The Times har Endrick været på besøg hos Chelsea, hvor brasilianerens familie blev indlogeret af London-klubben, mens The Blues også sørgede for, at Thiago Silva tilbragte tid sammen med teenageren.

Avisen skriver desuden, at Chelsea anser sig selv som værende godt med i kampen om den eftertragtede spiller.

Det er angiveligt Endricks far, som har ført forhandlinger med flere klubber i Europa, og han var også med på besøget hos Chelsea.

Endrick blev den yngste nogensinde til at spille for Palmeiras’ førstehold, da han fik debut i oktober, og han har allerede scoret tre mål i den bedste brasilianske række.

Annonce