Chelsea har ikke opgivet Rooney
Chelsea er klar til at byde på Wayne Rooney, som angiveligt tøver med at forlænge sin kontrakt med Manchester United.
The Mail on Sunday siger, at Chelsea er klar til at byde £30, hvis United-stjernens kontraktforhandlinger går i kludder.
Det er langt fra første gang at Chelsea og Rooney nævnes i samme sætning. Over sommeren lignede Chelsea flere gange den engelske landsholdsangribers kommende klub, men efter sidste transfervindues lukning er rygterne gået lidt i sig selv igen.
For få dage siden var Jose Mourinho ellers ude at sige, at han ikke ville have en angriber i dette transfervindue, men det er ikke sikkert at han kan modstå fristelsen for at købe Rooney, der er en verdensklasse angriber.
En verdensklasse angriber er hvad Chelsea mangler, og det ved Mourinho også godt. Senest er klubben også sat i forbindelse med problembarnet, Mario Balotelli.