Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-forsvarer afviser: Jeg havde intet med Lampards fyring at gøre

04.02.2021 Kl. 18:26
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Frank Lampard blev fyret, og kort efter opstod der rygter om, at Antonio Rüdiger havde spillet en nøglerolle i Chelsea-ikonets afgang fra klubben. Nu afviser den 27-årige tysker dog, at det skulle have været tilfældet.

Nogle engelske medier skrev, at midterforsvareren havde været involveret i et hidsigt sammenstød med Cesar Azpilicueta på træningsbanen og efterfølgende havde klaget til klubbens ledelse over stemningen i truppen under Frank Lampard.

Men det afviser Rüdiger nu i et interview med The Athletic.

– Der har været så mange rygter om mig, som er det pureste nonsens. Jeg har aldrig snakket med klubledelsen om træneren eller nogen andre emner, fortæller forsvareren.

Rüdiger så i lange perioder ud til at have mistet sin startplads under Frank Lampard, så han var en af de spillere, som måske stod til at kunne vinde mest ved at se Lampard forlade klubben.

Men omvendt var han faktisk begyndt at få spilletid, da tæppet endelig blev revet væk under Lampard.

– Lampard stolede på mine evner efter jul, da vi var pressede, og det er jeg glad for. Det var også min hovedårsag til at fortælle mine agenter, at de ikke skulle forsøge at finde mig en ny klub. Desværre kunne holdet ikke vende tingene for træneren, men vi ønskede altid det bedste for træneren og for klubben, fortæller tyskeren.

 

Annonce