Chelsea forlænger med Azpilicueta
Cesar Azpilicueta har tirsdag sat sin underskrift på en ny aftale med Chelsea, der nu løber indtil sommeren 2020.
Den 27-årige spanier har gang i endnu en imponerende sæson for The Blues, hvor han har været en solid del af det tremandsforsvar, der har været et af manager Antonio Contes varemærker.
Azpilicueta har vist sin enorme alsidighed de senere uger, hvor han har rykket sig fra sin normale position som back ind som en mere central forsvarsspiller. Her her Azpilicueta primært ageret i højre side af forsvaret, der yderligere består af engelske Gary Cahill og brasilianske David Luiz.
Den tidligere Osasuna – og Marseille-spiller kan få sin kamp nummer 200 som Chelsea-spiller, når man møder Sunderland i Premier League onsdag aften. Azpilicueta kom til Chelsea fra Marseille tilbage i 2012.
Conte on Azpilicueta: 'I'm pleased with his work-rate, commitment and ability to play different positions. He's a really good player.' #CFC
— Chelsea FC (@ChelseaFC) 13. december 2016