Chelsea følger italiensk målmandstalent
AC Milan valgte tidligere på sæsonen at give det blot 16-årige målmandstalent Gianluigi Donnarumma chancen, da både Diego Lopez og Christian Abbiati var skadet. Den unge keeper greb chancen og har været fast mand for milaneserne ligesiden.
De flotte præstationer for AC Milan er ikke gået ubemærket hen og flere europæiske topklubber følger den 16-årige italieners udvikling. Engelske Chelsea har også sendt scouts til Italien, afslører klubbens tredjemålmand Marco Amelia:
– Her i London er der blevet snakket meget om Gianluigi Donnarummas præstationer for AC Milan, siger den italienske keeper til Milan Channel.
– Chelseas scouts og vores målmandstrænere snakker meget om ham og følger hans udvikling tæt.
Den 33-årige italiener regner imidlertid med, at AC Milan vil gøre alt for at holde på det store målmandstalent, selvom de europæiske topklubber vil stå i kø til sommer:
– Gianluigi Donnarumma bliver fuldt af mange klubber, men jeg er overbevist om, at Milan vil holde på ham.
– De har brug for spillere som kan trække i Rossoneri-trøjen mange år ud i fremtiden, slutter Marco Amerlia.