Chelsea-emne nyder at være i Napoli
Kalidou Koulibaly var genstand for utallige spekulationer i sommer, hvor både Chelsea og Everton blev meldt på banen.
Stopperen valgte dog at blive i Napoli, og her agter han at fortsætte yderligere. Koulibaly nyder tilværelsen hos den italienske storklub.
– De lever og ånder for fodbold her. Præsident De Laurentiis er et eksempel på dette, han elsker klubben. Han er ikke nogen normal præsident, men han gør alt for at gøre os bedre. Han er en god person, siger Koulibaly til France Football og tilføjer:
– Alle er vilde med Napoli ligesom ham. Lige så snart vi kommer ind til byen, skriver vi autografer og tager billeder, hvorend vi går. Jeg tror, at min familie kender byen bedre end jeg, for der er steder, jeg ikke kan tage hen. Der er så mange mennesker, der vil snakke med os, at det umuligt at komme igennem.
– Jeg elsker byen, den er pragtfuld. Der er sol, der er hav. Napolitanerne er virkelg åbne. Jeg er rigtig, rigtig glad for at være her, slutter han.
Koulibaly har spillet for Napoli siden 2014, hvor han forlod belgiske Genk til fordel for Serie A-klubben.