Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea dropper tysker efter dialog

Af Jeppe Augustsen
19.09.2022 Kl. 06:48
Chelsea var i dialog med direktør fra RB Leipzig.

Chelseas nye ejer, Todd Boehly, har haft en meget travl tid i London-klubben efter sin overtagelse.

I transfervinduet havde han fokus på at bringe nye fortstærkninger til truppen, og nu har han fokus på at finde nye folk, som skal være med til at lede klubben.

Det gælder bl.a. en ny sportsdirektør, som skulle være tæt på at blive en realitet.

The Athletic kan nu afsløre, at Todd Boehly også har været i dialog med RB Leipzig-direktør, Oliver Mintzlaff, om en potentiel rolle hos London-klubben.

Dialogen fandt sted under transfervinduet, men begge parter besluttede sig for at parkere snakken indtil transfervinduet var slut. Det er det nu, men Chelsea har ikke valgt at fortsætte snakken.

Dermed vil Oliver Mintzlaff fortsætte sin rolle i Bundesliga-klubben, som han har haft siden 2014.

Annonce