Chelsea-debutant vil tage det positive med fra Burnley-nederlag
Det var en frustrerende start på titelforsvaret for Chelsea, som lagde ud med et tabe 3-2 hjemme mod Burnley, der er blandt favoritterne til at rykke ned i denne sæson.
The Blues var bagud 3-0 ved pausen, men i anden halvleg var de lige ved at fuldføre et nærmest sensationelt comeback med to spillere i undertal, og fight er en af de ting, som Antonio Rüdiger vil tage med fra opgøret.
– At starte sæsonen med to røde kort og et dårligt resultat er ikke godt. Selvfølgelig er alle skuffede, fordi vi ville vinde den første hjemmekamp i sæsonen. Vi skal arbejde, for i næste uge har vi en svær modstander.
– I anden halvleg fortjener vi komplimenter, fordi man så et hold, der forsøgte, da det ikke var nemt, og i slutningen af kampen var vi to spillere i undertal. Vi skal tage det positive med fra kampen – såsom anden halvleg – arbejde hårdt gennem ugen og spille en god kamp mod Tottenham, sagde Rüdiger til Chelseas hjemmeside.