Chelsea-bomber brød forbandelsen
Chelsea-angriberen scorede Spaniens tredje mål i 4-0-sejren over lilleputnationen. David Silva og Paco Alcacer havde nettet forinden, mens Juan Bernat kom ind og slog sejren fast. På det tidspunkt var Diego Costa blevet skiftet ud.
Det var Costa syvende kamp for det spanske landshold, og det må have været en befrielse for ham endelig at score. Angriberen har brændt store chancer og generelt spillet under niveau. Nu har han dog fået gang i målscoringen, og så kan modstanderne kun frygte, at han kan bombe mål ind, ligesom han har gjort i sin første tid i Chelsea.
Med sejren rykker Spanien op på andenpladsen i gruppen, efter de i midtugen tabte til Slovakiet, som derfor topper efter tre kampe.
Cesc Fabregas og Cesar Azpilicueta var to andre Chelsea-spillere, der var med i truppen, men begge forblev på bænken hele kampen.