Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea-bet: Kante er tvivlsom til Europa League-finalen

Af Kalle Thue Gregersen
26.05.2019 Kl. 10:50
Chelsea skal muligvis undvære N'Golo Kante i Europa League-finalen, da franskmandens har fået et tilbagefald i sin genoptræning.

I starten af maj blev N'Golo Kante skadet i en kamp mod Watford, og den franske midtbaneslider missede dermed sæsonens sidste Premier League-kamp mod Leicester. 

Den tidligere Leicester-spiller pådrog sig en lægskade, og det var forventet, at han ville blive klar til Europa League-finalen, der spilles på onsdag. 

Nu melder Goal dog, at Kante er tvivlsom til opgøret. Chelsea-spilleren var næsten kommet sig over skaden, men han har fået et tilbagefald i genoptræningen. 

Goal skriver, at Kante har været en del af forberedelserne til opgøret mod Arsenal, men han fik et slag på knæet. 

Maurizio Sarri må i forvejen undvære Ruben Loftus-Cheek, Callum Hudson-Odoi og Antonio Rüdiger til finalen i Baku. 

Annonce