Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Chelsea afviser bud fra London-klub på stortalent

Af Simon Jensen
21.07.2019 Kl. 19:45
Chelseas Reece James har efter en bemærkelsesværdig sæson i Championship hos Wigan gjort sig attraktiv for flere Premier League-klubber. Chelsea afviser dog i første omgang et salg af forsvarsspilleren.

Reece James spillede i sæsonen 2018/19 45 ud af 46 kampe i Championship for Wigan og nettede i disse kampe tre gange for den tidligere Premier League-klub. 

Imidlertid har han endnu sin første officielle optræden for Chelseas førstehold til gode, men det kan meget vel ligne, at denne kommer i den forestående sæson.

Således beretter Daily Star, at Chelsea i første omgang har afvist et bud fra Crystal Palace på omtrent 166 millioner kroner for James. Derfor tyder det på, at højrebacken kan se frem til førsteholdsfodbold i Chelsea i den kommende sæson, idet London-klubben ikke har mulighed for at hente yderligere forstærkninger til truppen grundet sit transferforbud. 

Reece James har kontrakt med Chelsea til sommeren 2022. 

Annonce