Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Charlie Adam flov over Stoke-nedrykning

07.05.2018 Kl. 19:25
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Stoke rykkede lørdag ud af Premier League, da man tabte 1-2 til Crystal Palace.

The Potters var ellers kommet foran på en scoring af Xherdan Shaqiri, men James McArthur udlignede, og Patrick van Aanholt scorede det afgørende mål mod slutningen af opgøret.

Stoke skal derfor spille Championship for første gang i ti år, og klubbens erfarne midtbanespiller, Charlie Adam, er flov over, at sæsonen endte med nedrykning.

– At se Manchester City vinde mesterskabet; vi var i den helt anden ende af spektret. Det lukkede alt luft ud af mig. Det gør ondt, siger han til BBC 5Live Sport og tilføjer:

– Jeg har været igennem det før med Blackpool, men det var totalt anderledes, fordi det var forventet, at vi ville rykke ned. Denne nedrykning har været som en langsom død. Det er pinligt. Jeg er flov over at være en del af det, for vi skulle aldrig have været i denne situation.

– Men når en sygdom begynder at tage fat, og der opstår problemer som følge af dette, er det svært at komme ud af.

Charlie Adam langer desuden ud efter Stoke-truppen, og skotten mener, at blot syv-otte spillere gjorde, hvad de kunne for at slippe ud af problemerne.

– Som spiller er der syv eller otte spillere i gruppen, som gør deres bedste for at forsøge at få det til at fungere, og vi fejlede. Vi havde møder, og den nye manager kom ind med nogle nye ting. Han snakkede med os i gruppen, han så, hvordan tingene stod til, og vi forsøgte forskellige ting.

– Men det har været der i lang tid, og det er svært at sætte en finger på, hvad det er, for det er meget råt.

Stoke er indtil videre den eneste fastlagte nedrykker, mens West Bromwich, Swansea og Southampton ligeledes er i alvorlig fare for at måtte tage en tur ned i Championship. Huddersfield er samtidig ikke helt sikre endnu.

Annonce