Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Championship-klub kræver 700 mio. kr. i kompensation efter tragisk dødsfald

Af Emil Plovgaard
26.04.2022 Kl. 10:51
Cardiff mener, at Nantes også bærer en del af skylden for Emiliano Salas tragiske dødsfald.

Opdatering: Cardiff har i en pressemeddelelse afvist historien.

Emiliano Sala døde 21. januar 2019, da han var ombord på et fly fra Nantes til Cardiff.

Han skulle skrive under på en aftale med den daværende Premier League-klub, men det skete desværre aldrig.

Nu kan engelske The Sun fortælle, at Championship-klubben kræver 80 millioner pund – svarende til omkring 700 millioner kroner – i kompensation af Nantes.

Således mener waliserne, at den franske klub også bærer en del af skylden for dødsfaldet, ligesom den fejlslagne transfer havde en indvirkning på Cardiffs nedrykning fra Premier League i dén sæson.

Sagen minder derfor på en måde om dengang, da Sheffield United i 2007 gjorde krav på, at West Ham skulle rykke ned, efter at The Hammers havde forbrudt sig mod reglerne ved køb af Javier Mascherano.

Det førte dog blot til, at West Ham måtte af med 45 millioner kroner i kompensation til The Blades.

Annonce