Champions League-håbet lever: Tottenham sejrer efter Mourinho-fyring
Tottenham vandt den første kamp efter José Mourinhos fyring og har stadig en Champions League-plads inden for rækkevidde.
I onsdagens hjemmekamp mod Southampton lykkedes det således at vinde 2-1.
I den første kamp for Tottenham efter fyringen af José Mourinho bragte Danny Ings ellers udeholdet foran efter en halv times efter et godt slået hjørnespark af James Ward-Prowse.
Men helt fortjent fik Gareth Bale dog udlignet med en flot scoring efter en times spil, og Tottenham pressede også gevaldigt på for at score igen.
Faktisk havde Heung-Min Son også bolden i mål med et kvarter tilbage, men scoringen blev annulleret for offside efter et kig på VAR-skærmen.
Og kort før tid fik Son en gylden chance for at score på retfærdig vis, da Moussa Djenepo begik et klodset straffespark.
Den sydkoreanske stjerne scorede sikkert, og det gav Tottenham en vigtig sejr i kampen for en placering i top fire.
Tottenham er nu nummer seks med 53 point for 33 kampe. Der er to point op til Chelsea på fjerdepladsen, men The Blues har en kamp i hånden.