Chamberlain overvejer Liverpool-skifte
Alex Oxlade-Chamberlain er én af mange spillere, der bliver kædet sammen med Liverpool.
Den engelske kantspiller var forrygende i weekendens 2-0-sejr over Manchester United, hvor han var arkitekten bag de to mål.
Der herskes dog tvivl om Chamberlains fremtid i Arsenal, da hans kontrakt med Arsenal står til at udløbe i 2018. Daily Telegraph beretter, at Chamberlain fortsat afventer et kontraktudspil fra Arsenal.
Den engelske avis beretter også, at Liverpool er interesseret, og Chamberlain overvejer at forlade Arsenal til fordel for Liverpool i næste transfervindue. Hvis Arsenal og Chamberlain ikke kan blive enige om en kontraktforlængelse, vil han presse på for et sommerskifte til Anfield.
Ifølge Daily Telegraph ønsker Chamberlain at udvikle sig som offensiv midtbanespiller på den centrale del af banen fremfor kun at være kantspiller.
Arsenal vil kræve i omegnen af £25 millioner, hvis de beslutter sig for at slippe ham til sommer.