Chamberlain: Mesterskabet realistisk mål
Alex Oxlade-Chamberlain mener, at Arsenal kan kæmpe med om Premier League-titlen i denne sæson.
‘The Gunners’ vandt sidst mesterskabt i 2003/04-sæsonen, og konkurrenterne har nu taget mesterskaberne for næsen Arsenal i et helt årti.
Det har været en overgangsperiode for klubben siden da. Skiftet fra Highbury til Emirates er faldet sammen med det stigende fokus på talentudvikling og modviljen til at bruge store summer på spillere.
I denne sæson kan Arsenal dog igen være tilbage, hvor det er allersjovest, mener Oxlade-Chamberlain.
– Vi har været udfordrere siden, jeg kom til Arsenal. Eller det er i det mindste følelsen, vi har i truppen. Vi tror virkelig, at vi kan tage titlen, fortalte talentet til The Daily Telegraph.
– Tydeligvis er det ikke sket de seneste sæsoner. Men med formen vi viste i slutningen af sidste sæson, og – af det jeg har set fra sidelinjen – ånden vi har vist i starten af denne, og i derbyet. Alle kæmpede for hinanden.
– Den holdånd kan du ikke købe. Det, sammen med vores manager og vores indkøb, giver håb om, at denne sæson kan blive en god en. Vi tror, at vi kan vinde titlen. Ligesom vi tror, at vi kan vinde hver turnering, vi deltager i. Hvis du ikke tror på det, fortjener du ikke at være i Arsenal.