Chamakh misser flere vigtige kampe
Tony Pulis bekræfter, at Marouane Chamakh må se til fra sidelinjen i de kommende tre uger med en forstrækning. Det skriver Teamtalk.
Den marokkanske angriber sad udenfor i lørdagens 1-0-nederlag mod Southampton, efter at han fik problemer mod Swansea i kampen forinden.
Pulis havde ellers håbet, at holdets stjerneangriber vil komme sig hurtigt, men han sidder helt sikkert ude i den kommende weekends vigtige opgør mod Sunderland, mens han også er i fare for at misse de kommende ugers kampe mod Newcastle og Chelsea.
– Vi savnede Chams kvaliteter i lørdags. Vi kan se frem til at må undvære ham i to til tre uger, sagde Pulis til South London Press.
I sin tid i Stoke satte Tony Pulis stor vægt på dødboldssituationer, men det er ikke lykkedes ham at få samme succes med dem i Crystal Palace, hvor oprykkerne kun har scoret sølle 19 mål i 28 kampe.
– Man kan ikke bare give angriberne skylden for de manglende mål. Det er skuffende, at vi ikke har formået at score flere mål efter standardsituationer.