Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cesc Fabregas åben for trænerkarriere i Arsenal

26.03.2018 Kl. 12:11
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Cesc Fabregas nød stor succes, da han tørnede ud for Arsenal i perioden 2003-2011. Herefter drog midtbanespilleren til FC Barcelona, men opholdet i den catalanske storklub blev lidt af en skuffelse. 

I 2014 havde Arsenal mulighed for at hente Fabregas tilbage, men den spanske kreatør endte i stedet hos lokalrivalerne fra Chelsea, hvor han stadig spiller den dag i dag. 

Fabregas' beslutning om at skifte til Chelsea faldt ikke just i god jord hos Arsenals fans, der rasede mod spanieren, men klubben har stadig en stor plads i Fabregas' hjerte.

Den kreative midtbanespiller er da også klar til at vende tilbage til The Gunners som træner, når støvlerne bliver lagt på hylden. 

Det bekræftede han på Twitter, hvor han fik spørgsmålet "Ville du vende tilbage til Arsenal som træner i fremtiden, hvis du fik muligheden?".

Fabregas besvarede spørgsmålet med "selvfølgelig", og det er dermed ikke usandsynligt, at vi igen får spanieren at se i Arsenal. 

Han vil i så fald ikke være den første tidligere Arsenal-spiller, der vender tilbage til klubben i en trænerrolle. I skrivende stund er Jens Lehmann tilknyttet klubben, mens Thierry Henry tidligere har været en del af trænerstaben. 

Annonce