Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Celtic-profil misundelig på Robertson & Co. - men ikke af en åbenlys grund

Af Emil Eire Frerk Olsen
29.06.2020 Kl. 12:37
Celtic-forsvareren Greg Taylor er misundelig over sin landsmand Andy Robertson og resten Liverpool-holdets muligheder for at fejre mesterskabet.

Liverpool sikrede sig sidste uge Premier League-titlen, hvilket åbenlyst misundes af stort set alle fodbolspillere i verden.

En af dem er Celtic-forsvareren Greg Taylor, men det havde faktisk intet med The Reds' succes og prestige at gøre, men i stedet holdets tilladelse til at fejre mesterskabet på nærmest fuldbyrdigt vis.

Det udtalte skotten i et interview citeret af Liverpool Echo, hvor Taylor blev spurgt ind til at kommentere på sin landsmands Premier League-titel.

– Når jeg ser på dem sammen, og hvordan de havde muligheden for at nyde momentet, så kan jeg godt blive en smule misundelig. Vi stadig ikke fået lov at gøre noget i nærheden af det.

– Vi er selvfølgelig i skyerne over at have vundet ni titler i streg, men det havde været federe at kunne få lov at fejre det med fansene samt internt med holdet.

Taylor fortalte også kort om hans kommunikation med Robertson, efter han blev kåret som Premier League-vinder.

– Jeg skrev til Andy, hvor jeg ønskede ham tillykke med den utrolige sæson. Efter træning svarede han: "Mange tak – top gut", så det var meget kort.

Annonce