Celtic lejer wonderkid hos Manchester City
Patrick Roberts har flere gange fået prædikatet 'Den engelske Messi'. Den 18-årige kantspiller forventes at kunne høste værdifuld førsteholdserfaring i Celtic, hvor han blandt andet bliver holdkammerat med danske Erik Sviatchenko.
Roberts forventes at skulle gennemgå lægetjekket i Celtic henover weekenden. City og Celtic skulle være enige om et lejeophold indtil sommeren 2017, altså i de kommende 18 måneder.
Roberts, der betegnes som et af de største talenter i engelsk fodbold, kom til Manchester City fra Fulham for omkring 120 millioner kroner i sommers.
Roberts er på det engelske U/19-landshold og har fået tre indskiftninger for Manchester City i denne sæson. Aftalen forventes at blive bekræftet senest på mandag.
Patrick Roberts sign on loan for Celtic from Man City.
RT to make a Celtic fan excited: https://t.co/WmNJ0n90XS
— Coral (@Coral) 29. januar 2016