Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Celtic afviser Arsenals Tierney-bud

Af Mads Bye Marboe
22.06.2019 Kl. 19:19
Celtic har afvist et bud fra Arsenal på Kieran Tierney, fortæller BBC-journalisten, David Ornstein.

Arsenal er blevet meldt interesseret i Celtics Kieran Tierney, og David Ornstein fra BBC hævder, at The Gunners allerede har budt på den skotske venstreback.

Ifølge journalisten lyder buddet på £15 millioner, men Celtic har angiveligt afvist Arsenals henvendelse.

Ornstein fortæller dog, at Arsenal stadig er optimistiske i forhold til at sikre sig Tierneys underskrift, ligesom man ikke forventer, at det bliver noget problem at forhandle de personlige vilkår på plads.

22-årige Tierney spillede 40 kampe for Celtic i den forgangne sæson med én scoring og seks assists til følge.

Hans kontrakt med de skotske mestre udløber i sommeren 2023.

Annonce