Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech tilfreds trods nederlag: Vi forsvarede exceptionelt

13.06.2016 Kl. 18:06
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

I mandagens tidlige EM-kamp mødtes Spanien og Tjekkiet på Stadium de Toulouse, og her var hele to Arsenal-spillere med for tjekkerne. Petr Cech vogtede buret, mens Tomas Rosicky var med på midtbanen.

Med netop disse to i spidsen formåede Tjekkiet længe at stå mod Spaniens tunge pres, og det var først efter 86 minutters spilletid, at Gerard Pique kunne sætte føringsmålet ind.

Arsenal-keeperen var naturligvis en skuffet herre efter nederlaget, men han var samtidig ganske godt tilfreds med holdets præstation de første 86 minutter.

– Det er altid hårdt at lukke et mål ind med fire minutter tilbage, men jeg synes, at vi gjorde det exceptionelt godt i 86 minutter. Vi var konstant under pres, men vi formåede at blokere dem, udtaler han til UEFA.com og tilføjer:

– Men deres talent og kvalitet er enorm, og de fik målet. Jeg lavede nogle redninger, det er sandt, og jeg er tilfreds med min præstation, men jeg synes, at vores forsvar var exceptionelt. Vi blokerede dem og lukkede rummene ned, men dette hold er meget svært at spille mod. De har stor kvalitet og kreativitet. Man skal forsvare rigtig godt.

Gerard Pique fra FC Barcelona satte, som bekendt, kampens enlige scoring ind efter 86 minutter på et indlæg fra Andres Iniesta.

Annonce