Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cech: Marginalerne afgør City-kamp

21.12.2015 Kl. 15:04
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Mandag aften tager Arsenal hjemme mod Manchester City i et uhyre vigtigt topbrag.

Inden opgøret er de to mandskaber blot adskilt af ét point, og Gunners-målmand, Petr Cech, tror heller ikke, at der ift. spil og chancer i opgøret kommer til at være stor forskel på holdene.

– Vi ligger meget tæt i tabellen, så hvis vi vinder, kan vi lave et lille hul til City. Omvendt kan de gå to point foran os med en sejr, fortæller tjekken til Arsenal Player og uddyber:

– Alle de små detaljer betyder noget. Man kan spille en fantastisk kamp, men fejler man blot én gang, kan man ende med at tabe kampen. Det handler også om held. Man kan ramme stolpen tre gange, inden et afrettet skud går ind på en. Man kan ikke gøre noget ved det.

Arsenal har været inde i en god stime med fem kampe uden nederlag. City tabte omvendt til Stoke for to runder siden, og først på et meget, meget sent mål vandt man i sidste runde over Swansea.

Annonce