Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Casemiro kan få massiv lønstigning i United

Af Morten Jørgensen
10.05.2025 Kl. 18:45

Den brasilianske midtbanespiller Casemiro kan angiveligt se frem til at få en ganske heftig lønstigning hos Manchester United. 

For at komme dertil, hvor den rutinerede midtbanespiller får endnu mere i løn, skal der blot én sejr til. 

Det er Europa League-finalen mod Tottenham den 21. maj, der skal vindes for at sikre en markant lønstigning til den tidligere Real Madrid-stjernen. 

Ifølge The Mirror fik han nemlig skrevet en klausul ind i sin kontrakt med Manchester United, da han skiftede til klubben i sommeren 2022. 

Den ville sikre ham en lønstigning på 25 procent, hvis klubben kvalificerer sig til Champions League, og det vil en sejr i Europa League-finalen sikre. 

I forvejen tjener Casemiro omtrent 400.000 pund om ugen, hvilket svarer til 3,5 millioner kroner om ugen, og en lønstigning på 25 procent vil sikre ham samme løn, som Cristiano Ronaldo havde, inden portugiseren forlod klubben i 2022. 

På nuværende tidspunkt er midtbanespilleren den bedst lønnede spiller i klubben, og i Premier League er det kun Erling Haaland, der har en højere løn end ham. 

Samtidig går de seneste meldinger på, at Rúben Amorim vil beholde ham i næste sæson, fordi han på det seneste har leveret gode præstationer. 

Hvis Manchester United spiller Champions League, vil det altså betyde en lønudgift på mere end 4,3 millioner kroner om ugen til Casemiro.  

Seneste nyt

Annonce
Annonce