Casemiro i rørende gestus: Gav sin medalje til holdkammerat
Casemiro besluttede sig efter sejren over Manchester City på Wembley for at give sin FA Cup-medalje til Tyrell Malacia.
Den brasilianske stjerne vandt tre ligatitler, fem Champions League-titler, tre gange klub-VM og Copa del Rey i sin tid hos Real Madrid.
LÆS OGSÅ: Vanvittigt: Chido Obi-Martin skriver historie
Siden er der tilføjet en Carabao Cup og FA Cup til titellisten, efter at han skiftede til Manchester United i 2022.
Men i stedet for at beholde sin medalje, besluttede Casemiro sig for at give den videre til Malacia, der ikke havde spillet et eneste minuts fodbold i den forgangne sæson.
Nu fortæller Casemiro så, hvorfor han gjorde det.
– Jeg vidste ikke, at Malacia har fortalt det, men det er sandt. Jeg gav ham min medalje.
– Han havde ikke spillet en eneste kamp i den sæson, og han ønskede ikke at bestige trappen.
– Der var ingen medalje til ham, så jeg gav ham min. Han er en del af holdet, og vi regner med ham. Selvom han ikke har spillet hele sæsonen, så elsker vi ham, har brug for ham, og han har også brug for kærlighed.
Malacia har selv talt om episoden.
– Jeg ønskede at være der for at støtte alle, men det sværeste for mig var at være deroppe sammen med gutterne (til trofæ-overrækkelsen, red.), for jeg var ikke en del af holdet i løbet af hele processen.
– Jeg bliver hernede, og så må I nyde det, og så må vi ses i omklædningsrummet. Og han (Casemiro, red.) fortalte mig så, at jeg også skulle derop. Og når en med så meget erfaring fortæller dig det, så lytter man.
– De (truppen, red.) fortalte mig, at jeg i sidste ende også var en del af truppen. Jeg havde været i omklædningsrummet hele sæsonen og set det hele. De vidste, hvor hårdt jeg havde arbejdet hver dag for at komme tilbage til holdet, så de sagde, at jeg fortjente det lige så meget som dem.
LÆS OGSÅ: Tæt på udløb: Manchester United åbner forhandlinger med komet
– Som jeg sagde før; hvis han giver dig den (medaljen, red.), så lytter man bare, sagde Malacia til The Athletic.
















