Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Casemiro i alvorligt formdyk: United kigger på erstatning

Af Emil Plovgaard
13.03.2024 Kl. 21:02
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Manchester United har ikke haft den sæson, man havde håbet på, og en af de spillere, der ikke har præsteret som på et tidligere niveau, er Casemiro.

Derfor kigger Manchester United nu på muligheder for at erstatte ham.

I den seneste tid har man som følge heraf overværet adskillige midtbanespillere i aktion.

Og en af dem, som klubbens scouting-afdeling er blevet meget imponeret over er Ederson fra Atalanta, skriver Daily Mail.

LÆS OGSÅ:

BREAKING: Storklub byder 654 millioner på United-stjerne

Store ting i vente? Manchester United skal mødes med Real Madrid

Overraskende: Det kan blive Antonys næste klub

I løbet af sæsonen har Casemiro været udsat for heftig kritik, heriblandt fra den skotske fodboldlegende Graeme Souness.

– Jeg mener ikke, han har en god afleveringsnøjagtighed, og jeg mener heller ikke, at han er med til at gøre de andre spillere bedre.

– Han er 30 år gammel, kostede 522 millioner, det er for mange penge. Det er typisk Manchester United. De betaler for meget for deres spillere. Men jeg ser ham ikke gøre dem bedre på bolden, fortalte Souness.

I forbindelse med Uniteds kamp mod Everton i weekenden, bød kommentatorer fra TNT Sports mærke i, at modstanderen gik målrettet efter Casemiro, der blev anset som værende et svagt led.

– De går efter ham. Han er den spiller, som står for opbygningsspillet, lød det fra Lucy Ward.

– Hans afleveringsspil har været rigtig bizart, lød det også fra Darren Fletcher.

31-årige Casemiro kan være på vej væk fra Manchester United til sommer, hvor flere klubber fra Saudi-Arabien pønser på et bud.

24-årige Ederson har imponeret, siden han ankom til det europæiske kontinent fra hjemlandet Brasilien.

Midtbanespilleren har spillet 72 kampe for Atalanta med syv mål og to oplæg.

Annonce