Casemiro har fremtiden på plads
Midtbanegeneralen Casemiro, der tidligere har været rygtet på vej væk fra Manchester United, har nu truffet en markant beslutning.
Den 33-årige brasilianer har efter sigende valgt at blive på Old Trafford.
Beslutningen skyldes i høj grad den tidligere Real Madrid-cheftræner Carlo Ancelotti, som nu er blevet brasiliansk landstræner.
Ved den seneste landsholdssamling udtog Ancelotti nemlig Casemiro for første gang i to år, og midtbanespilleren fik rigeligt med spilletid i begge kampe.
Dette har tændt VM-ilden i Casemiro, der øjner en mulighed for at komme med til slutrunden i 2026, der finder sted i USA, Canada og Mexico.
Ifølge The Mirror er midtbanesliderens chancer for at blive udtaget markant større, hvis der også står Premier League på tapetet efter sommerpausen.
Samtidig formåede Casemiro at spille sig ind i varmen under Manchester United-manager Rúben Amorim i slutningen af sidste sæson.
Det betyder, at han ikke er dømt til en sæson på bænken.
Casemiro tjener en betydelig løn på 3 millioner kroner om ugen, hvilket tidligere har gjort ham til en salgskandidat. Hans kontrakt løber et år endnu, med option på forlængelse frem til sommeren 2027.
Samtidigt er det kommet frem, at Bryan Mbeumo sælges for 566 millioner.
Der er fuld gang i transfervinduet – herunder kan du få hele overblikket:
FØLG TRANSFER LIVE LIGE HER
















