Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Cascarino: Mulige problemer for Pochettino i vente

18.08.2014 Kl. 14:55
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Pochettino formåede sidste sæson med et højt, aggressivt presspil og boldbesiddelse at føre Southampton til deres højeste placering i Premier League nogensinde.

Han besluttede at forlade Saints og tage styringen i Tottenham, og i lørdagens kamp mod West Ham, kunne han se sit hold score i overtiden, og det sikrede Pochettino og co. en 1-0-sejr.

Men selvom Tottenham fik de tre point, var Tony Cascarino ikke imponeret over Tottenhams præstation på Upton Park og forudser, at den argentinske manager kan få problemer i en nær fremtid.

– Jeg var der, og jeg synes, at Tottenham var meget ordinære. De var gode på bestemte områder. Erik Lamela var skyld i det. Han gør nogle gode ting, hopper en aflevering over, men den afgørende aflevering var der ikke, sagde Cascarino i Hawksbee and Jacobs show.

– Hvis Sam(Allardyce, red.) havde smidt to mand op i angrebet og virkelig gik efter det, da det var 11 mod 10, tror jeg de ville have slået Tottenham, tilføjede ireren.

– Det var et mærkelig resultat. De(Tottenham, red.) fik resultatet, men der var en masse bekymringer omkring den måde Tottenham spillede på. Pochettino havde et hold med Southampton, som stressede modstanderen over hele banen, men Tottenham har tydeligvis ikke spillerne til at gøre det, afsluttede han. 

Annonce