Carroll tror på overlevelse
West Hams store engelske angriber, Andy Carroll, insisterer på, at klubben tror på overlevelse i Premier League.
The Hammers fik ellers et tilbageslag i bestræbelserne på overlevelse, da de lørdag fik tæv mod Stoke. 3-1 tabte West Ham, selvom Carroll ellers havde bragt udeholdet i front efter fem minutter.
Trods nederlaget så tror Carroll på, at West Ham vil få de nødvendige point, der skal sikre klubben overlevelse i den bedste engelske række.
– Vi var uden tvivl skuffede over resultatet. Vi ved, at vi har brug for point, fordi vi ikke er sikret, så vi skal arbejde hårdt og holde fokus på næste kamp, siger angriberen til klubbens officielle hjemmeside.
– Jeg tror ikke, at der er nogen, som ikke tror på, at vi overlever og får de point, som vi har behov for.
Med lørdagens nederlag har West Ham seks point ned til stregen.