- Carroll smadrer os væk fra stregen
Andy Carroll var endelig tilbage på banen, da West Ham i weekenden slog Cardiff med 0-2 og forhåbningerne til den store angriber, de er høje hos The Hammers.
Andy Carroll spillede lørdag for første gang i sæsonen, da han erstattede Carlton Cole med 20 minutter igen. Her fik Carroll betydning med det samme, da han satte Mark Noble op til 0-2 målet, der ultimativt sendte West Ham over stregen.
I den kommende weekend får West Ham så besøg af Carrolls tidligere klub, Newcastle. Hammers-midtbanen Jack Collison bakker holdkammeraten Carroll op og tror på, at han er manden, der kan redde holdet fra nedrykning:
– Den store fyr har arbejdet så hårdt for at blive klar, så det er dejligt for ham og rigtig godt gået af ham, at han er tilbage i den form, siger Collison til DailyStar og fortsætter.
– Han kan hjælpe holdet enormt meget, hvis han kan bygge videre på den form, han viste i Cardiff.
– Der var et par rustne berøringer i starten, men den bold han lagde op til det sidste mål, den var bare fantastisk og vi er alle lykkelige for at have ham tilbage, slutter Collison.
25-årige Carroll havde indtil lørdag, siddet ude siden maj måned med en skade i foden.