Carroll: Det har været et mareridt
Da West Ham spillede uafgjort mod Aston Villa lørdag eftermiddag, var der dog en smule glæde at spore hos én af Hammers-spillerne.
Andy Carroll, som kom til klubben sidste sommer, fik nemlig comeback efter at have været ude i lang tid efter en ankeloperation, og det har været hårdt, indrømmer den tidligere Liverpool-angriber.
– Det har været et mareridt. Det har virkelig været en 'killer' for at være ærlig. At komme tilbage fra slutningen af sidste sæson og i den første uge med træning finder jeg ud af, at jeg skal have en operation, fortæller Carroll og tilføjer:
– Det har været skuffende og hårdt, og nu skal jeg bare glemme alt, der har foregået de sidste måneder, lyder det fra den store englænder, der samtidig sender en tak til lægestaben i West Ham.
– Lægestaben har været en stor hjælp. Det er deres skyld, at jeg er tilbage så hurtigt i forhold til den skade og den operation, jeg har haft. De har fået mig tilbage så hurtigt som muligt, og jeg er glad for mig genoptræning, slutter Hammers-frontløberen.