Annonce
Annonce
Annonce
Annonce

Carraghers råd til Karius: Hold din k*** og spil fodbold

11.12.2016 Kl. 19:48
LÆS OGSÅ: BENDTNERS DYRE LEJLIGHED

Liverpool hentede denne sommer målmanden Lorius Karius i Bundesliga-klubben Mainz 05. Karius har ikke levet op til forventningerne, men har i de senere uger valgt at svare igen på kritikken fra eksperterne på engelsk TV; blandt andre United-legenden Gary Neville. Karius var blandt andet ude med en hån af Nevilles trænerkarriere efter Nevilles kritik af Karius i Liverpools nederlag mod Bournemouth.

Søndag fik Karius dog igen en uheldig hovedrolle på banen, da han så skidt ud i Liverpools uafgjorte kamp mod West Ham. Blandt andet burde han formentlig have gjort mere ved Dimitri Payets mål til 1-1, der var på direkte frispark. I kølvandet på det siger Liverpool-legenden Jamie Carragher, at han slet og ret råder Karius til ''at holde kæft'' og udelukkende koncentrere om sit spil på banen.

– Jeg vil generelt sige, at forsvarsspillet i Premier League i denne weekend har været decideret pinligt. Mit råd til Lorius Karius specifikt er, at han skal holde sin kæft og gøre sit arbejde, siger Carragher på direkte TV hos Sky Sports og uddyber:

– Karius' selvtillid er ikke-eksisterende lige nu. Han flagrer med arme og ben og da han skal ud til det andet mål (Antonios 2-1 mål, red) fryser han jo bare til is, siger Carragher.

23-årige Karius har i denne sæson stået i 10 Premier League-kampe for Liverpool FC, Simon Mignolet har fået de resterende fem. Liverpool er det hold i top seks, der har lukket flest mål ind i Premier League. Hele 20 mål i 15 kampe indtil nu.

Se West Hams mål mod Liverpool i de to klip herunder:


Annonce