Annonce
Annonce
Foto: Getty Images
Carragher storroser De Gea: Han er verdens bedste målmand
David De Gea havde startproblemer hos Manchester United, da han kom til Old Trafford fra Atletico Madrid tilbage i 2011.
Men siden De Gea faldt på plads i England har han etableret sig som én af verdens bedste målmænd og har de seneste tre sæsoner løbet med titlen som årets spiller hos Manchester United.
De flotte præstationer i denne sæson har også givet De Gea en plads på årets hold valgt af Jamie Carragher.
– Jeg har valgt De Gea, fortæller Liverpool-legenden.
– Jeg synes, han er den bedste målmand i Premier League. Han er formentlig den bedste målmand i verden. Det er tæt mellem ham og Manuel Neuer. Jeg synes, at han er bedre, slutter han.
De Gea har spillet 35 Premier League-kampe i denne sæson.
Annonce